Opdatering om kloakprojekt

Bestyrelsen og Kloakudvalget arbejder på højtryk med at forberede den ekstrordinære generalforsamling.
Vi troede en kort stund, at vi kunne afholde denne den 23. november, men vi står lige nu med nogle
udfordringer, vi skal have på plads, før vi kan indkalde.

Der er 3 nye forhold, vi lige nu arbejder med.

  1. Vi er blevet gjort opmærksomme på, at kloakarbejdet kræver stier i hele foreningen på 5 meter, for at gøre plads til maskiner og jord. Vi arbejder på at finde alternative løsninger.
  2. Vedrørende optagelse af lån, er vi i forhandling med flere banker for at få det bedste tilbud. Derudover arbejder vi på at finde den bedste finansieringsmodel for vores forening.
  3. Hartvig har i mandags modtaget tilbuddene på entreprisen og forhandler nu med den billigste tilbudsgiver.

SÅ kære naboer: vi ligger ikke på den lade side og håber at kunne indkalde jer snarest, så vi kan få sat gang i
arbejdet med kloakeringen.

Har I spørgsmål, så husk at I kan skrive til bestyrelsen eller kloakudvalget. I finder kontaktoplysningerne på
hjemmesiden.

Bedste hilsner
Käthe, Olejaan, Kim, Henrik, Erik, Morten, Stisa, Johan & Marie