Tillykke med det! Her kommer en lille vejledning fra bestyrelsen:

Først og fremmest:

Du skal have modtaget en byggetilladelse fra bestyrelsen, inden byggeriet påbegyndes.

Hvilke bygninger, skal du have tilladelse til? Du skal have godkendt skure, tilbygninger, huse i træer og selvfølgelig et helt nyt hus.

Du søger om tilladelse ved at sende eller aflevere en målfast tegning over dit byggeprojekt til bestyrelsen.

Du sender din ansøgning til pilegaardenshaveby@gmail.com. Vi holder bestyrelsesmøde den sidste torsdag i måneden og der behandler vi byggesager. Hvis du/I har en meget enkelt byggesag, er det muligt, at I kan få en tilladelse før.

Inden du begynder at skrive/tegne din ansøgning, bedes du læse vores vedtægter.

Du må bygge 60m2 til beboelse og 3,7 meter i højden.

Din byggeansøgning skal indeholde:

En tegning over din grund og alle de bygninger, der er på grunden. Se eksempel på en tegning her: Eksempel på tegning.

Derudover skal følgende fremgå:

Dokumenterne må gerne være lavet i hånden, bare en udenforstående kan forstå dem.

Når du bygger:

Færdselsregler: Man må kun benytte køretøjer med en totalvægt (inkl. byggematerialer) på 3500 kg – hvilket typisk svarer til en varevogn. Hvis køretøjet har en totalvægt på mere end 3500 kg skal der lægges køreplader.

Husk, at vi alle skal være her. Dit byggeprojekt er vigtigt, men det er lige så vigtigt at forblive gode venner med naboerne. SÅ: husk dialogen. Fortæl, hvornår det vil larme/svine/rode mest. Ryd op efter dig og gerne efter princippet at efterlade sti mm. 25% lækrere, end da du gik i gang. Fej stien og fjern glasskår og lignende. Gerne løbende, hvis projektet foregår over længere tid.

I vores ordensregler står der, hvornår vi må larme. Det kan godt være svært at nå i mål med at bygge et helt hus, hvis man skal følge dem. Snak med dine naboer og bestyrelsen i forhold til at få udvidet dine muligheder for at larme, men acceptér at der skal være stille stunder, hvor dine naboer kan høre fuglene.

Sidst, men ikke mindst, husk rejsegildet, sludreøllerne og bed om hjælp! Det er nemlig noget, vi er gode til i Pilegårdens Haveby: at hjælpe hinanden.

Se et eksempel på vores godkendelse ved at klikke her.